Olivenolie

Olivenolie

Vores ekstra jomfruolivenolie er vores hjertebarn. Det blev startskuddet på Made by Mama’s fantastiske rejse og en realisering af vores drøm; At bringe en bid af Italiens varme, kærlighed og kulinariske oplevelse ud til resten af verdenen og dele den med dem vi holder af.

Vores Olivenolie er lavet af tre druesorter; Frantoio, Moraiolo og Leccino som er økologisk dyrket af vores egne olivenlunde i Toscana.

I vores lunde har vi omkring 5.000 oliventræer, fordelt på en skråning beliggende i 400 til 600 meters højde over havet. Hvert træ giver i gennemsnit 5 kg. Oliven, som er hvad der går på ½ liter af vores jomfruolivenolie.

Det betyder også, at når vi er udsolgt må vi vente til næste høst-sæson før vi får ny olie på lager igen.

Hemmeligheden bag vores kvalitetsrige olivenolie findes i vores slid, dedikation og passion for det traditionelle håndværk. Olien fremstilles uden brug af tilsætningsstoffer eller kemi, for at fremhæve oliens naturlige farve og konsistens samt sikre en fantastisk smagsoplevelse for dig. God mad kræver gode råvarer og vi vil sikre os du får verdens bedste olivenolie.

En ekstra jomfruolivenolie må efter reglerne maksimalt indeholde 0,8 % frie fedtsyrer. Vores jomfruolivenolie indeholder kun 0,1 %. Jo mindre syreindholdet er, jo bedre olie får du.

På verdensplan anses Olivenolies egenskaber af mange for værende blandt de bedste i verden. De mange umættede fedtsyre i de gyldne dråber, gavner blandt andet kolesteroltallet, kredsløb samt hjertet.

Manden bag olien...

Lars er manden bag produktionen af vores ekstra jomfruoliven olie og partner i Made by Mama. Det er i tæt samarbejde med ham at vi plukker, presser og kvalitetssikrer produktionen af olivenolien.

Lars er opvokset i en olivenplantage og har med sin vilje, og kærlighed for håndværket, lavet en af de bedste olivenolier i verden, som er blevet præmieret flere gange. På Los Angeles International Olive Oil Fair fik han både Gold og Silver medal, i Der Feinschmecker blev hans olie kåret som en af de 200 bedste olier i verden, og på Slow Food Valdinievole vandt han førstepræmien.

Vi mødte Lars første gang, da vi købte vores hus i Toscana for seks år siden. Han lærte os alt om olivenolie og hvordan, vi selv kunne producere. Lars’ passion, og ikke mindst hans kvalitetskrav til sit erhverv var ikke til at tage fejl af, og da vi senere skulle finde en olivenoliepartner, var der ingen tvivl om, at det skulle være Lars.

For Lars går kvalitet hånd i hånd med det ægte og naturlige. Derfor følger økologien automatisk også med i hans filosofi. Mød ham i videoen her.

 

Høsten

Olivenhøsten foregår sidst i efteråret omkring slutningen af oktober til start november. Høstsæsonen kan variere afhængig af vind og vejr.

Ved høsten hjælpes alle ad med at få håndplukket/ friseret alle olivener ned i kasser og få dem transporteret til olivenmøllen. Efterfølgende får vi olien koldpresset samme dag og få timer efter står vi med en flaske af gyldne dråber – Det er en fantastisk men hård proces.

Den nypresset olie har en frisk grøn smag, giver et diskret peberrigt krads i halsen og indeholder et stort antal antioxidanter. Kradsen i halsen kendetegner en toskansk olie af højeste kvalitet. 

”Fejlfri og Topkarakter”

Vores olie er i en særklasse for sig, og det er ikke bare noget vi siger.
Vi har fået analyseret vores nypresset olie officielt på et laboratorium, hvor blandt andet indholdet af polyphenoler (antioxidanter) er dobbelt så højt som tidligere år, der i forvejen lå højt.

Udover laboratorie-analysen, har vi også fået blindsmagt vores Jomfruolivenolie hos et officielt smagspanel, hvor bedømmelsen var entydig; topkarakterer og fejlfri.

Krydderolie

Alle vores Krydderolier, er lavet ud fra Jomfruolivenolien som base, og derefter tilsat æteriske oliér, for at få en naturlige og lækre smagfulde aroma.

Opbevaring

Jomfruolivenolie bør generelt opbevares mørkt og kælderkoldt for at bevare sin gode kvalitet. Så beholder den til gengæld sine fine egenskaber i mindst et år. -

Men tag ikke vores ord for hvor god den skønne Jomfruolivenolie er – Prøv den selv af her!

Olivenolie

Bliv inspireret af vores gratis opskrifter