Pasta, Ris & Mel

Pasta, Ris & Mel

Under vores tid i Italien, erfarede vi hurtigt at Pasta, Mel og Ris alle tre er ikoniske hovedingredienser og har stor betydning for det italienske køkken.

Pasta er en sand klassiker, som forstummer al snak ved middagsbordet. Risottoris er den hurtigste vej til et lækkert måltid at nyde på sofaen eller servere for gæsterne og melblanding til en lækker hvedepizzabund eller et godt focaccia kan aldrig så fejl.

Vi ønsker at gøre god mad nemt – og god mad starter ved råvarerne.

Vores pasta

Da vi først kom til Italien, troede vi fejlagtigt at pasta ”bare” var pasta – men dér blev vi klogere.
Gennem årene i Italien opdagede vi, at pasta er en verden for sig selv og det blev vores mission at give vores viden videre.

Vores pasta produceres traditionelt i Italiens hjerte af pasta; Gragnano i Napoli. Byen er kendt for at være det bedste sted i Italien at producere pasta, grundet sol-, vind- og luftfugtighedsforholdene.

Pasta-dejen består af hvedemel fra Gragnano og calciumfattigt vand fra Monti Lattari. Vi skærer pastaformen efter gammel tradition på bronzeforme, som efterlader pastaens overflade ru, så sovs og olie bedre holder fast på pastaen. Efter pastaen er skåret bliver pastaen lagt til at tørre. Processen sker over flere dage ved maks temperatur på 25°C. Langtidstørringen ved lave temperaturer hjælper til at pastaen, bevare alle de ernæringsmæssige egenskaber, som en god italiensk pasta bør indeholde.

Hele processen er sammensat, for at fuldende den gode pastaoplevelse, med ægte italiensk pasta.

Pizza på 10 minutter

Vi eeeelsker pizza hjemme hos os – Desværre så kommer mine børn aldrig i god tid og siger de gerne vil have pizza. Af den årsag fik vi det ikke særligt tit, da det kan være svært at nå at lave en ægte god hvedepizzabund, i den travle hverdag. Derfor har vi nu gjort det let for dig, med Made by Mama’s økologiske melblanding – Det eneste du skal gøre, er at tilsætte vand.

Historien

Historien om vores melblanding starter helt andetsteds. Vi skal tilbage til Italien, hos vores gode venner, som serverede det lækreste focaccia-brød og pizzaer i deres indbyggede pizzaovn. Vi var solgte, vores børn var solgte og jeg måtte bare have opskriften på dejen. Dét blev startskuddet til den melblanding, du kan købe fra os i dag – Vi har bare gjort det lettere for dig. Vores melblanding er perfekt til pizza, men også god til at bage focaccia eller brød. Se vores lækre udvalg af opskrifter her, for yderligere inspiration.

Italiensk fastfood; delikat cremet risotto

Under vores tid i Italien har vi længe søgt efter den perfekte rissort til risotto. Vores kriterier var, at det skulle være en cremet, men have et lækkert bid. Dertil var vi så heldige at støde på økologiske carnaroli risottoris. Risen er kendetegnet ved at være den bedste risottoris, og det må vi skrive under på. Risottokortnets balance mellem god absorbering og et højt niveau af stivelse, giver en creme og lækker risotto uden at risene bliver overkogte.

Mange er af den overbevisning at risotto er besværligt og tidskrævende, og det må vi én gang for alle få konkluderet til at være en skrøne. Risotto er og forbliver italiensk fastfood når det er bedst! - Risotto er en italiensk klassiker, nem at lave og smager himmelsk!

Pasta, Ris & Mel

Bliv inspireret af vores gratis opskrifter